Kørelærer uddannelsen

Kunne du tænke dig at styre din hverdag selv? Kunne du tænke dig en hverdag der aldrig er den samme? Elsker du at møde nye mennesker? Elsker du at udfordre dig selv? 

Så skulle du måske overveje at blive kørelærer. 

Hos trafikhjørnet sætter vi en stor ære i at uddanne dygtige og ikke mindst ansvarsbevidste elever. Og hvilken bedre måde at gøre det, end også at uddanne de bedste kørelærere. Sammen sikrer vi en bedre trafikkultur i Danmark én elev ad gangen.

 

 

Hvornår kan jeg starte på kørelæreruddannelsen?

  • Du skal være fyldt 24 år.
  • Erhvervet førerret til kategori A (stor motorcykel), B (almindelig bil), C (stor lastbil) og C/E (stor lastbil med stort påhængskøretøj). 
  • Gennemført et pædagogisk undervisningsforløb på mindst 120 timer svarende til 10 ECTS point, og som er særligt målrettet undervisning af voksne.

Læs mere om gældende krav, regler samt merit her

 

Ønsker du at vide mere om uddannelsen, undervisningen og selve jobbet afholder vi informationsmøde den:

Torsdag 29/06-2021 kl. 1600-1800

Torsdag 24/04-2021 kl. 1000-1200

Tilmeld dig HER 

Kontakt skolen på telefon 20 20 86 77

Eller mail til info@trafikhjoernet.dk

 

Kørelæreruddannelsen er opdelt i to semestre. 

1. semester har en undervisningsdag om ugen fra kl. 0900 - 1500 og  indeholder følgende emner:

  • Undervisningsplanens indhold
  • Undervisningsplanens systematik
  • Lærervejledningens indhold
  • Færdselsloven
  • Undervisningslære
  • Evalueringsopgaver (grupper og individuelt)
  • Eksamensopgaver fra foregående år 
  • Forprøve

2. Semester har to undervisningsdage om ugen fra. kl 0900 - 1500 og indeholder følgende emner:

  • Planlægning og tilrettelæggelse af undervisning
  • Undervisningsmuligheder
  • Opgaver i færdselslov og andre lovskrifter
  • Udarbejdelse af 27 lektioner á 45 min
  • Undervisning af ”rigtige” elever 
  • Mekanisk fysik og paratviden
  • Manøvrebane med egen elev
  • Køreteknisk anlæg
  • Praktisk undervisning i skolevogn med evaluering
  • Afsluttende prøve

 

Inkluderet i prisen er:

  • Undervisningsmaterialer 
  • USB med billeddatabase, eksempel på undervisningslektion og bekendtgørelser.
  • Egenkørsel
  • Kørsel med elev (16 lektioner af 45 min.)
  • Manøvrebane med egen elev
  • Køreteknisk anlæg

Præcis som med ”almindelige” elever er det individuelt hvor meget kørsel der skal til, der skal derfor påregnes ekstra lektioner med elev i skolevognen.

 

Har du spørgsmål eller vil vide mere er du velkommen til at kontakte skolen enten på telefon 20 20 86 77 eller sende en mail til info@trafikhjoernet.dk